|
| ||
| ||
|
Men endnu mangler papirer som lejekontrakter, ansøgning om indskudslån, ansøgning om boligstøtte samt pbs aftale. Disse papirer kommer via Danske Diakonhjem og Kristinehøjs administration til beboeren, når denne ER flyttet ind. Endelig kommer der også papirer direkte til Kristinehøj - papirer som Servicepakke aftalen, Værdibox aftale, Indflytningsrapport samt Fejl- og Mangelliste i forbindelse med indflytningen.
Efter Kristinehøj Plejehjems renovering i 2004 fungerer det i store træk ligesom en almen bolig med lejekontrakt, vedligeholdelsesreglement osv. Dette kan være en hjælp at vide, hvis man står med spørgsmål som TV licens, forsikringer, telefon osv. Tilbage til papirerne. Disse skal underskrives og returneres til administrationen på Kristinehøj, som sørger for videresendelse til Helsingør Kommune (lejekontrakt, ansøgning om lån/boligstøtte) samt til Danske Diakonhjem (lejekontrakt, pbs aftale, indflytningspapirerne). Opsummeringsvis kan tilføjes, at Kristinehøjs personale er meget behjælpelige med alle forhold i forbindelse med indflytningen.
» Drejer det sig om plejeforhold bør man kontakte plejepersonalet i afsnittet. » Er der spørgsmål vedr. indflytningsrapport, fejl og mangelliste bør man kontakte Kristinehøjs Pedel. » Drejer det sig om andet (økonomiforhold, servicepakke, underskrifter, ansøgninger mv. ) bør man kontakte Kristinehøjs administration. Typiske spørgsmål og svar
At flytte ind: 1. fase i forbindelse med flytning fra eget hjem til en bolig på plejehjem foregår via visitationen fra Helsingør Kommune. Når man derpå er blevet visiteret, så melder spørgsmålene sig - hvad nu, hvad skal vi (de pårørende/beboeren) gøre, hvad gør plejehjemmet, hvad gør kommunen ect.
2. fase er i forbindelse med selve indflytningen. Her kan det dreje sig om den faktiske kontakt til boligen og plejepersonalet på det pågældende afsnit. Hvornår er boligen indflytningsklar? Hvornår kan jeg komme med møbler osv. Hvornår kan jeg selv komme? Svarerne på disse spørgsmål klares med plejepersonalet på boligafsnittet. Nu er" jeg" altså kommet ind på plejehjemmet og for resten hvad så med lejekontrakt, flyttemeddelse og alt det andet papirarbejde?
3. fase er så alle formaliteterne med underskrifter osv. Kristinehøj Plejehjem har allerede under anden fase meldt flytning til folkeregistret samt kontaktet kommunen i relation til indflytter og Kristinehøj Plejehjem.
| ||
Plejecentret Kristinehøj Kronborg Ladegårdsvej 102 3000 Helsingør Telefon: 49 21 33 45 Telefax: 49 21 33 48 E-mail: peo@diakon.dk![]() |